MUSIK TIL JULEFROKOST

Skal Julefrokosten være årets fest?

Julefrokosten er ofte den fest på året, hvor den virkelig skal have hele armen, men der er mange fælder man kan falde i, som kan tage pusten af festen. Med den rigtige planlægning kan man dog styre uden om alle fælderne og lige mod dansegulvet. Vi giver her vores 3 bedste råd, til hvordan man opnår den aller bedste julefrokost.

Det er jeres fest

Hver fest er forskellig og specielt til julefrokoster, hvor man ofte er en meget blandet gruppe af mennesker så er det vigtigt at bandet forstår at læse stemningen og ramme lige det som sætter gang i dansegulvet. De bedste bands kan spille bredt og ramme alle, og med en fed energi og et godt show, så kan man trække alle ud på dansegulvet. Vi har spillet til tusindvis af julefrokoster og her på siden kan I læse vores bedste råd til hvordan man får en fantastisk fest.

1) Styrk kontakten mellem band og gæsterne

Der er nogle mennesker som danser til alt og er født med en ustoppelig lyst til at danse og have det sjovt. Men langt størstedelen af os skal lige i stødet før vi kaster os over dansegulvet. Som band er det lige præcis det man er ekspert i. Vi ved præcis hvordan vi får lokket selv den mest genstridige gnavpot på dansegulvet og hvordan vi med charme, glæde og energi, skaber en stemning der griber alle i lokalet. Men dem som det er allervigtigst for os at få fat i. Det er alle dem som ikke danser af sig selv. Dvs. at dem som vi helst vil i kontakt med er dem som IKKE allerede står på dansegulvet. Jo tættere alle dem som ikke danser er på os, jo nemmere er det for os at komme i kontakt med dem og sprede den gode stemning. En fejl man meget ofte ser, er at der laves et område for dem som ikke danser der er langt væk fra bandet, nogle gange i et helt andet lokale. Der skal naturligvis være plads til både at danse og snakke, men for at man får den bedste fest så vinder man meget ved at holde festen samlet i nærheden af bandet.

2) Baren er festens hjerte

Placeringen af baren påvirker festen rigtig meget. Sætter man baren i et andet lokale end resten af festen, så splitter man næsten altid festen op og skaber en situation hvor specielt alle mændene står i baren og hænger uden at komme med i resten af festen. Den bedste placering af baren er tæt på dansegulvet, så dem som står og danser lige kan gribe en i baren og danse videre sammen med dem. Det samler alle og skaber en fantastisk stemning.

3) Et stort dansegulv ser tomt ud

En anden ting som virkelig sætter rammen for hele festen er selve dansegulvet. Den vigtigste regel på et dansegulv er at det handler om at hygge sig sammen. Hvis dansegulvet er for stort, så virker det meget hurtigt tomt. Foran Orange scene på Roskilde festival, der ville det se fuldstændigt tomt ud, selv hvis der stod 1000 mennesker i fuldt festhumør, hvor 1000 mennesker der fester for fuldt drøn på en lille bodega, ville være en af de sjoveste og vildeste aftener man nogensinde havde prøvet. Det er selvfølgelig ikke sjovt at man står oven på hinanden og skal slås om en plads på dansegulvet, men en fest hvor der er så meget gang i den at der er kø til dansegulvet vil altid være langt bedre end en fest hvor dansegulvet virker helt tomt og kedeligt. Et godt trick er at starte med at dansegulvet er ret lille og hvis så festen eksploderer, så kan man flytte et bord eller to i løbet af aftenen. Der er aldrig nogen der nogensinde har sagt at fest var dårlig, fordi der var så meget gang i den at man måtte skubbe alle bordene ud til siden så alle kunne stå og danse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *