UNDERHOLDNING BRYLLUP

En af de fornemmeste opgaver man kan få som band er at levere underholdning til bryllup.

Mere end nogen anden form for fest, så er det til et bryllup, vigtigt at alt går efter planen. Det kan hurtigt være lidt uoverskueligt at gennemskue hvordan man får den bedste aften, når man selv muligvis kun har været til et enkelt bryllup eller to med livemusik, og nu pludselig skal planlægge et selv.

DET ER JERES AFTEN

Tænk over hvad der er vigtigt for jer, og prøv så at planlægge dagen så den understøtter det der er vigtigst for jer. De fleste ting kan sagtens lade sig gøre samtidigt, men mange ting modarbejder hinanden lidt, så derfor er det en god idé at have gjort sig nogle tanker om hvad der er vigtigst.
F.eks. tænker de fleste brude over at de rigtig gerne vil være pæne i deres kjole, men har så nogle flade sko med til om aftenen, fordi det trods alt er vigtigere at de hygger sig og har en god fest.
Et band som vores kan hjælpe jer med at opnå, præcis den aften I drømmer om og med al den erfaring vi har, så kender vi tusindvis af små tricks der gør det hele lidt bedre.

Det både tjenere, restauratør, band, toastmaster og for den sags skyld gæsterne oftest mangler at vide. Det er hvordan man bedst giver jer den aften I drømmer om. Der findes jo bryllupper hvor Michelin kokke laver maden, verdens bedste jazz musiker spiller under middagen og Rolling Stones flyves ind med helikopter for at spille brudevalsen. Men til de fleste bryllupper, der må man prioritere lidt og lægge fokus samt budget der hvor man får mest ud af det.

DEN BEDSTE UNDERHOLDNING TIL BRYLLUP

Når man spiller musik til et bryllup, så tager man undervejs en masse valg og et erfarent band, kan flytte jeres fest I hvilken som helst retning I ønsker. Nogle vil have at gæsterne står på bordet under middagen og synger skål-sange, andre vil have at der skal spilles blid jazz i baggrunden.
Dinnermusik kan gøre uroligt meget for at bygge hele aftenen op, og er noget som vi varmt anbefaler. Hvis I vil læse lidt mere om hvad dinnermusik kan, så har vi lavet et helt seperat opslag om det her. Gode råd om dinnermusik

Vi som band vil altid forsøge at være en forlængelse af jer

— 1’st Class

Når man står for underholdningen til bryllupper, så bliver det lettere, når man ved hvor man har brudeparret. Vi som band vil altid forsøge at være en forlængelse af jer og jeres ønsker for aftenen. Ultimativt ender det altid med at være en balancegang, hvor man både gerne vil have at der skal være plads til at man kan snakke og at der er kæmpe fest med fyldt dansegulv. Her er det altid godt for bandet at vide hvilke af de ting der er vigtigst for jer, da man nemt oplever både nogle der synes musikken er for høj og andre som synes den er for lav til den samme fest. Jo bedre man kender jeres ønsker, jo bedre ved man hvem det er vigtigst at stille tilfreds og hvem der må gå lidt på kompromis for at I får jeres drømmeaften.

DE GYLDNE RÅD

Der er mange ting der spiller ind på at man får en god fest, men her er de 3 ting som har aller størst indflydelse på feststemningen. Det er ikke altid at man kan få alle 3 ting præcis som man vil have det, men jo mere man er bevidst omkring det, jo bedre kan man tage højde for udfordringen.

1) Hold festen samlet

Den ting der oftest går galt, det er at man splitter festen i 2 rum. Det ene rum til dem der vil snakke og det andet rum til dem der vil danse. Problemet er at det hyggeligste det er at feste sammen og gode bands er eksperter i lige netop at samle festen og få alle med på stemningen uanset om man normalt er typen der danser. Men for at kunne fange dem som mest sidder ned, så er man nødt til at have kontakt til dem og kunne fornemme deres stemning. Det kan man ikke, hvis de er i et helt andet rum, og så bliver festen aldrig lige så god. Den fornemmeste opgave som band det er at have alle samlet med armene rundt om hinanden og et lykkeligt brudepar i midten.

2) Sæt baren tæt på bandet og dansegulvet.

Kvinder danser og mænd hænger i baren. Det er en af nattelivets mest universelle sandhedder. Hvis baren er tæt på bandet og dansegulvet, så kan man som band bygge bro imellem dem som danser og dem der hænger i baren. Det får mange flere ud på gulvet og skaber en følelse af at dem i baren også er med i festen.

3) Dansegulvet må ikke være for stort

Et fyldt dansegulv er et fyldt dansegulv uanset hvor stort det er. Jo større dansegulvet er desto mere “tomt” føles det. De fleste elsker at danse, når dansegulvet er fyldt og stemningen er på sit højeste, men få tør være den første på det store tomme dansegulv. Hvis man laver for meget plads på dansegulvet, så tager det lang tid at bygge det op og festen får ikke den samme intime og intense stemning. Lav altid dansegulvet mindre end I regner med, det værste der kan ske er at I senere må fjerne lidt ekstra borde og ingen har nogensinde hørt følgende: “Var det en god fest?”, “Nej der var så meget gang i festen og dansegulvet at vi var nødt til at flytte et bord.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *